Database for verdens sprog og kulturer

I denne del af centret lægges der vægt på at gøre allerede eksisterende data om verdens sprog og de kulturer, der er knyttet til sprogene, tilgængelige.

I første omgang vil der blive lagt vægt på de sprog, der undervises og forskes i ved Islands Universitet, samt færøsk, grønlandsk og samisk. Derefter vil der blive fokuseret på minoritetssprog i det øvrige Europa, og på længere sigt vil der blive indsamlet data om de fleste af verdens sprog.

I denne del af centret for verdens sprog fokuseres der på forskning og formidling af sproglig og kulturel viden. Således skabes der ved centret en platform og et forum for akademisk forskning og dialog. I tilknytning hertil stilles der faciliteter til rådighed for afholdelse af internationale konferencer og seminarer, hvor forskere og internationale faggrupper fra alle verdenshjørner kan mødes i forskningsøjemed eller for at organisere deres konferencer.
 

Þú ert að nota: brimir.rhi.hi.is