Fonde

Vigdís Finnbogadóttir Instituttet modtager en årlig bevilling fra Islands Universitet. Derudover har firmaer, institutter og fonde ydet støtte med henblik på at sætte skub i særlige projekter.

Udover en almindelig fond til projektfinansiering har man oprettet Vigdís Finnbogadóttir Instituttets særlige fond til forskning i udenlandske sprog. Der søges omfattende støtte hertil hos inden- og udenlandske partnere med henblik på at skabe et sikkert fundament under instituttets forsknings- og udviklingsarbejde.

Støttefond for Fremmedsprog

Vigdís Finnbogadóttir Instituttets Støttefond for Fremmedsprog skal sikre instituttet et solidt fundament for dets virke på længere sigt. Fonden vil støtte projekter inden for instituttets forskningsområder:

  • Forskning i fremmedsprog: fremmedsprogspædagogik, idiomatik, semantik og grammatik; oversættelsesvidenskab; lingvistik, kulturstudier, litteratur og sprogenes brugsværdi i erhvervslivet
  • Udgivelse af skrifter inden for SVFs forskningsområder, afholdelse af konferencer og forelæsninger
  • Udvikling af materiale til undervisning i fremmedsprog
  • Samarbejde med internationale institutioner inden for SVFs forskningsområder
  • Andre projekter, som fondsbestyrelsen finder relevant for instituttet.

Bestyrelsen for Vigdís Finnbogadóttir Instituttets Støttefond består af følgende:

  • Vigdís Finnbogadóttir, Islands præsident 1980-1996
  • Kristín Ingólfsdóttir, rektor for Islands Universitet
  • Guðrún Lárusdóttir, adm. direktør for Stálskip ehf.
  • Helga Thors, økonom
  • Hrönn Greipsdóttir, adm. direktør for SPRON factoring
  • Hörður Sigurgestsson, driftsøkonom
  • Matthías Johannessen, forfatter
  • Ólafur B. Thors, advokat
  • Þórður Sverrisson, direktør for Nýherji

Bidragsydere kan få indflydelse på, hvordan deres økonomiske støtte forvaltes. Støttefonden har administrativt til huse blandt Islands Universitets støttefonde i hovedbygningen i Sudurgata.

Kontoens navn: Styrktarsjódur HI / Sjódur Stofnunar Vigdísar Finnbogadóttur

Bankadresse:
Austurstræti 11, IS-155, Reykjavik, Island
Bankforbindelse: Landsbanki Islands hf. - The National Bank of Iceland Ltd.
Kontonummer: 011126001292
Swift code: LAISISRE

 
Bidragsydere bedes angive:

Navn, Personnummer, Adresse, Postnummer/By, Telefon, E-mail

Mærk: Stiftelsesbidrag til støttefonden

Þú ert að nota: brimir.rhi.hi.is