Hvorfor på Island?

Islands beliggenhed, natur, historie, kultur og erhvervsforhold har betydet, at islændingene altid har haft en mangesidig kontakt med udlandet. Det gælder fx import og eksport samt en lang og udbredt tradition for at studere i udlandet. Kundskaber i fremmedsprog har før og senere spillet en helt afgørende rolle som islændingenes nøgle til omverdenen. De fleste unge modtager undervisning i 3-4 fremmedsprog, og man har lagt stor vægt på at opretholde tilknytningen til Danmark og det øvrige Norden ved at undervise i dansk som obligatorisk fremmedsprog både i grundskolen og inden for ungdomsuddannelserne.

De nordiske sprog

Islands Universitet er et af de få universiteter i verden, hvor der undervises i alle de centrale nordiske sprog, dvs. dansk, finsk, norsk og svensk, som fremmedsprog på højt niveau. Dansk kan læses til BA-, M.Paed.- og MA-grad og der tilbydes en MA-uddannelse i nordiske studier. Beherskelsen af dansk samt norsk og svensk har været afgørende for samarbejdet med de øvrige nordiske lande, og som region er det lykkedes de nordiske lande i fællesskab at gøre sig bemærket på den internationale arena. Takket være nordboernes beherskelse af fremmedsprog, kulturforståelse og deres globale tankegang er det også lykkedes dem at slå til lyd for deres værdier blandt andet med hensyn til menneskerettigheder, velfærd, fredsspørgsmål og ligestilling, som har vakt positiv opmærksomhed flere steder i verden. Også her er alfa og omega den åbenhed, der bliver mulig ved at kunne begå sig på andre sprog end ens eget og at have indsigt i andre kulturer, en åbenhed, der bliver stadig mere nødvendig i en globaliseret verden, hvor forskellige sprog og kulturer kommer tættere på hinanden og skal finde nye måder at eksistere sammen på. Vi er overbeviste om, at de erfaringer, holdninger og den ekspertise, der findes blandt islændingene mht. at lære fremmedsprog og få indsigt i andre kulturer, kan komme andre til gode.   

Islandsk

Islandsk sprog og litteratur afspejler i høj grad islandsk kultur, hvilket fremgår af, at mange kunstnere vælger at udtrykke sig i ord gennem forskellige litterære kunstformer. Der findes blot ganske få bygninger i Island, der er ældre end 200 år, men der findes en næsten tusindår gammel litteratur skrevet på islandsk. Således fungerer sproget som en forbindelse mellem fortid og nutid. Litteraturens centrale rolle i islændingenes kultur har sat fokus på modersmålets betydning for den islandske nationale identitet, og man ser det som en vigtig fælles opgave at værne om modersmålet.

Sprogpolitiske spørgsmål og sproglig normering er fremtrædende i det islandske samfund og giver ofte anledning til offentlige diskussioner. I årtier har man lagt vægt på at danne nye islandske ord i stedet for ukritisk at integrere udenlandske ord i sproget. Det gælder især organiseret arbejde med terminologi inden for nye videnskabelige og teknologiske områder. Således har man lagt vægt på, at islandsk skal kunne bruges som et funktionelt sprog inden for alle domæner. Der er således en lang tradition for sprogplanlægning og sprogpolitik, og til trods for en flere århundrede lang udenlandsk indflydelse er det lykkedes islændingene at bevare deres modersmål og således opretholde den røde tråd fra nutid til fortid. Samtidig med at man vil værne om modersmålet, ser man det som en vigtig opgave at lære forholdsvis mange fremmedsprog godt. Oversættelser til og fra islandsk har altid spillet en central rolle såvel i erhvervssammenhænge som i kulturlivet. Således findes der i Island en sproglig kulturarv, erfaringer, positive holdninger samt ekspertise i forbindelse med fremmedsprogsundervisning, oversættelser, sprogrøgt og sociolingvistik, som kan få stor betydning og endda tjene som et godt eksempel for andre. Det er disse holdninger, der såvel akademisk som ideologisk vil danne grundlaget for den planlagte virksomhed. 

På grund af Islands placering i verden på grænsen mellem to kontinenter og den positive og centrale rolle, sprog spiller i islandsk kultur, må Island anses for at være et ideelt sted for et internationalt center for verdens sprog.

Þú ert að nota: brimir.rhi.hi.is