Målsætning

Sprogene er nøgler til de forskellige nationers kultur, og ekspertviden på disse områder vil gøre det muligt for islændingene at give deres besyv med i internationale sammenhænge. Den ressource, der ligger i kendskab til sprog og i kulturel kompetence, må opdyrkes i et land, hvis udkomme i vidt omfang afhænger af forbindelsen med andre lande. De nye krav, der følger af globaliseringen, kalder på en viden og kompetence, der tager højde for øget kommunikation på alle felter. De enkeltpersoner, firmaer og institutioner, der betjener sig af kendskab til sprog og af tværkulturel forståelse, vil stå bedre rustet i den internationale konkurrence.

Den målsætning, vi har sat for vores forskning i sprog og kultur, er at øge kendskabet til sprog på alle områder af samfundet og at studere og støtte den kulturelle udveksling mellem nationerne. Derigennem fremmer vi øget kontakt med personer af udenlandsk herkomst og øget international kulturkompetence hos enkeltpersoner og i samfundet som helhed. For os er sprog, kultur og kommunikation tæt flettet sammen, og vi er opmærksom på, at med den hastigt voksende globalisering, hvor hele verden bliver én arena for samarbejde, handel, videnskab og kultur, er sprogkundskaber og kulturel kompetence nøglen til resultater.

 

Þú ert að nota: brimir.rhi.hi.is