06jan(jan 6)09:0031(jan 31)17:00The Inuit Qaujimajatuqangit: Art, Architecture and Traditional Knowledge09:00 - 17:00 (31) Veröld - House of VigdísEvent Type :Event

Event Details

The Inuit Qaujimajatuqangit: Art, Architecture and Traditional Knowledge exhibition is the result of a contest that involved Inuit from all over the Inuit Nunangat territory (Nunatsiavut, Nunavik, Nunavut and Inuvialuit). This initiative is the first of its kind in the relatively recent history of Canadian Inuit art. Called upon to submit a work of art to be integrated into the architecture of the new Canadian High Arctic Research Station (CHARS) in Ikaluktutiak (Cambridge Bay), Nunavut, the artists created works illustrating the contribution of traditional knowledge to the development of sciences and technologies of international caliber, still in use today, thus putting to light past and present Inuit peoples’ ingenuity and inventiveness (Qanuqtuurniq). The fifty or so drawings presented in this exhibition were created by the winners of this competition and all fall under the same theme: Honoring the timeless creative genius of past and present Inuit.

The exhibition is held in cooperation with the Embassy of Canada to Iceland.

The exhibition is open on weekdays at 9-5 in Veröld – House of Vigdís.
Admission is free.

The Exhibition Catalogue can be downloaded here 

facebook

 

Time

6 (Monday) 09:00 - 31 (Friday) 17:00

Location

Veröld - House of Vigdís

14jan15:0016:00Togliatti-Torino15:00 - 16:00 Veröld - House of Vigdís, Auditorium Event Organized By: Vigdís Finnbogadóttir Intstitute of Foreign Languages Event Type :Event

Event Details

Claudio Giunta, Professor of Italian Literature at the University of Trento, gives the talk “Togliatti-Torino” in Veröld – House of Vigdís on 14 January at 15:00. 

In summer 1966 the FIAT president Vittorio Valletta and the representatives of the Soviet Government signed the agreement that led to the building of the VAZ – Volzhsky Avtomobilny Zavod (also called AutoVAZ), a gigantic automobile plant set in Togliatti, about 1000 km south-east of Moscow. The Fiat-Soviet plant fostered the entrance of the Soviet Union (USSR) in the «Automotive Century» and gave place to the first massive East-West transfer of technology and knowledge in the automobile sector of the century. The factory, still in operation, belongs now to the Renault-Nissan Group, and keeps producing the Lada cars, mainly for the Asia and Eastern Europe market.

The first Lada came out of the AutoVAZ in april 1970, on the centenary of Lenin’s birth, fifty years ago. For the occasion, Claudio Giunta and the photographer Giovanna Silva went to Togliatti to collect news and images about the town and the factory: their book Togliatti-Torino will be published in March 2020 by Humboldt Books.

We will talk about the history of the factory and the town of Togliatti and about Italy in the Sixties, trying to explain what it meant ‘building an automotive industry’ in USSR fifty years ago. Plus: plenty of (wonderful) pictures.

Claudio Giunta is Professor of Italian Literature at the University of Trento. He has worked mainly on Medieval literature (his last book in this field is a commentary on Dante’s Rime for the Meridiani Mondadori), but he writes also about school and university (E se non fosse la buona battaglia?, Il Mulino 2017), about wider cultural issues (Una sterminata domenica, Il Mulino) and about travels (Tutta la solitudine che meritate. Viaggio in Islanda, Humboldt Books 2013). His website is www.claudiogiunta.it

facebook

Time

(Tuesday) 15:00 - 16:00

Location

Veröld - House of Vigdís, Auditorium

Organizer

Vigdís Finnbogadóttir Intstitute of Foreign Languages

17jan14:0015:00Japanese Taiko drumming - performance & workshop14:00 - 15:00 Veröld - hús Vigdísar, fyrirlestrasalur, Brynjólfsgata 1 Event Organized By: Vigdísarstofnun Event Type :Event

Event Details

On Friday January 17th the Munedaiko Taiko drumming group will give a performance in the main hall in Veröld – House of Vigdís, University of Iceland.

Program:
– Gunnella Þorgeirsdóttir, lecturer in Japanese studies will give a brief introduction of the art of taiko drumming
– Munedaiko taiko performance
– Q&A and informal discussion with Munedaiko

Everyone is welcome and participation is free of charge. No registration is needed.

The event is organized by the Japanese Department at the University of Iceland in collaboration with The Japanese Embassy in Iceland and the Munedaiko group.

facebook

Time

(Friday) 14:00 - 15:00

Location

Veröld - hús Vigdísar, fyrirlestrasalur

Brynjólfsgata 1

Organizer

Vigdísarstofnun

17jan16:3018:30German movie day: Almanya – Willkommen in Deutschland16:30 - 18:30 Event Organized By: Vigdísarstofnun Event Type :Event

Event Details

Almanya – Willkommen in Deutschland

Veröld – House of Vigdís, 17 January at 16:30 

Dir: Yasemin Samdereli

Duration: 97 m

See trailer here

Movie Days in Veröld

Time

(Friday) 16:30 - 18:30

Organizer

Vigdísarstofnun

18jan13:0017:00Japan Festival 202013:00 - 17:00 Veröld hús Vigdísar Event Organized By: Vigdís Institute and International Centre Event Type :Event

Event Details

The annual University of Iceland Japan Festival will be held on the 18th of January! This years’ special guests will be a Taiko group who will visit and display their talents and share in their knowledge.  As per usual you can expect plenty of fun opportunities, there´s the cosplay competition, plenty of martial arts, opportunity to dress up in a kimono or to try Japanese tea and sweets.

Admission is free and all are welcome.

facebook

Time

(Saturday) 13:00 - 17:00

Location

Veröld hús Vigdísar

Organizer

Vigdís Institute and International Centre

21jan16:3017:30From Iceland to the Moon: Iceland and the scientific study of the moon, 1634 to Apollo16:30 - 17:30 Veröld – hús Vigdísar, fyrirlestrasalurEvent Type :Event

Event Details

Dale J. Kedwards, postdoctoral researcher at the University of Iceland
From Iceland to the Moon: Iceland and the scientific study of the moon, 1634 to Apollo
21 January at 16:30 in the Main Auditorium of Veröld – House of Vigdís, University of Iceland.

No place on Earth has loomed larger in the study of the moon than Iceland. From Johannes Kepler’s speculative description of how the Earth might look when viewed from the moon, to the Apollo moment of the 20th century, this lecture asks what it is about Iceland that unlocks the planetary imagination.

Vigdís Institute Lecture Series

facebook

 

Time

(Tuesday) 16:30 - 17:30

Location

Veröld – hús Vigdísar, fyrirlestrasalur

23jan16:0017:30What the Crisis in America’s Democracy Says About Democracy Anywhere16:00 - 17:30 Veröld – hús Vigdísar, fyrirlestrasalur Event Organized By: Vigdísarstofnun Event Type :Event

Event Details

Democratic Constitutional Design (DCD) presents:
Lawrence Lessig, Professor of constitutional law, Harvard University
A talk in Veröld, main auditorium (023)
Thursday 23 January, 16:00-17:30

What the Crisis in America’s Democracy Says About Democracy Anywhere

In this talk, Professor Lessig shows how the present crisis in America’s democracy is less about America, and more about democracy anywhere. Drawing on an understanding of the technology that America has helped spread to the world, Lessig shows how the current state of media, whether social or not, affects democracy fundamentally. The world desperately needs a practice of democracy that can flourish, given the perpetual distraction of modern technologies. This talk points theory in that direction.

facebook

 

Time

(Thursday) 16:00 - 17:30

Location

Veröld – hús Vigdísar, fyrirlestrasalur

Organizer

Vigdísarstofnun

24jan16:3018:30German movie day: Der ganz große Traum (2011)16:30 - 18:30 Event Organized By: Vigdísarstofnun Event Type :Event

Event Details

Der ganz große Traum (2011)
Veröld – House of Vigdís, 24 January at 16:30 

Dir: Sebastian Grobler

Duration: 109 m

See trailer here

Movie Days in Veröld

Time

(Friday) 16:30 - 18:30

Organizer

Vigdísarstofnun

31jan13:0018:00Conference: Sprog- og kulturkontakt i Vestnorden13:00 - 18:00 Veröld – hús Vigdísar, 2. hæð Event Organized By: Vigdísarstofnun Event Type :Conference

Event Details

Sprog- og kulturkontakt i Vestnorden, Conference in Veröld – House of Vigdísar, 2nd floor, Friday 31 January 2020, at 13.00-18.00. 

The event is in Danish

 

Program

A. Litteratur – kultur

13.00−13.30        Malan Marnersdóttir, professor, Fróðskaparsetur Føryoa:
Færøske indvandrere i Danmark

13.30−14.00        Bergur Djurhus Hansen, lektor, Fróðskaparsetur Føroya:
Engelsk som æstetisk strategi

14.00−14.30        Ann-Sofie Gremaud, lektor, Islands Universitet:
„Jeg vil garne være usynlig” – dansk skam, sprog og samtidskunst i Nuuk

 

B. Sprog og sprogkontakt

14.30−15.00        Nina Møller Andersen, lektor, Københavns Universitet:
Ordforråd og heteroglossia

15.00−15.20    Kaffe

15.20−15.50        Karen Langgård, specialkonsulent, Grønlands Sprogsekretariat:
Fremmede begreber i Grønland – låneord eller grønlandske udtryk? Nedslag i perioden 1861 til 1961

15.50−16.20        Katti Frederiken, sekretariatschef og Per Langgård, chefkonsulent, Grønlands Sprogsekretariat:
Grønlandsk sprogpolitik mellem traditionel præskription og uomgængelig deskription

16.20−16.50        Auður Hauksdóttir, professor, Islands Universitet:
De vestnordiske sprogs møde med dansk

16.50−17.20        Birna Arnbjörnsdóttir, professor, Islands Universitet:
Udforskning af mødet med engelsk i Vestnorden

17.20−17.50        Þórhildur Oddsdóttir, adjunkt, Islands Universitet:
Projektet SPRoK

 

Abstrakter

Malan Marnersdóttir: Færøske indvandrere i Danmark
Siri Ranva Hjelm Jacobsens roman Ø (Lindhardt og Ringhof 2015) er en slægtsroman. Fortællerens bedsteforældre besluttede i deres ungdom at rejse til Danmark for at uddanne sig. De blev Danmark, fik børn og børnebørn og blev et eksempel på den fuldkomne integration. Romanen viser imidlertid hvordan den første generations føler det som en tung byrde, anden generation forsøger at skræve over problemerne, hvilket fører til ”dobbelt-dårlig, intetspsroget, dobbelt-alene” situation. Tredje generation høster frugten af migrationen – de behøver ikke at blive læger og jurister, så hvorfor ikke dramatiker eller fagotist? spørger fortælleren retorisk. Prisen er, at de er halvvejs hjemme, sprogligt halvdårlige og bære migrationen som en tatovering i panden, siger stolte sit navn blandt andre fremmede, men lagmælt mellem landsmænd.

Bergur Djurhus Hansen: Engelsk som æstetisk strategi
Litteraturen findes både som en multilingual virkelighed og som et monolingualt ideal og paradigme. På Færøerne er situation prekær, for hele det 20. århundrede var kendetegnet ved en bestræbelse på at få etableret en monolingual færøsk litteratur (afgrænset mod den danske). Når det endelig så ud til at lykkes, begyndte udgivelser på en blanding af engelsk og færøsk at vække opmærksomhed. Code-switching mellem færøsk og engelsk blev en æstetisk strategi for enkelte færøske digtere. Med de demografiske ændringer skrives der nu digte på engelsk med færøsk – og dansk – iblandet af digtere, der flyttet til Færøerne og hverken har dansk eller færøsk som modersmål. Færøsk/indiske Kalpana Vijayavarathan skriver fx: “Drepara mál” rópa tey / When they hear English / And try to give me a ‘mundkurv’ […]”. Ifølge Kant var det etablerede liv knyttet til orden og sandhed, det nomadiske liv til anarki og skepsis. Men det nomadiske er også multilingualt, og Glissant skriver i Poetics of relation (1997), at relationer udtrykkes multilingualt. Dette vil jeg forsøge at sige noget om.

Ann-Sofie Gremaud: “Jeg vil garne være usynlig” – dansk skam, sprog og samtidskunst i Nuuk
Den danske samtidskunstner Gudrun Hasle er ordblind og hendes værker kredser til stadighed om det ambivalente forhold til sproget: på den ene side kærligheden til dets former, alfabetet, og på den anden side den modstand, som ordblindheden skaber i skriften, da mange ikke kan forstå alt, hvad hun skriver. Hasles primære udtryksform er broderi og hun broderer møjsommeligt bogstaver, ord og sætninger i hånden. Dette medium skaber en interessant kontrast mellem det langsomme og grundige håndarbejde på den ene side og de “fejl” som igen og igen sniger sig ind i skriften. I disse år er Hasle baseret i Nuuk og mødet med det grønlandske samfund og sprog sætter aftryk i værkerne. Med udgangspunkt i boligen i Blok 9, som er en del af det omdiskuterede blokkompleks, som blev bygget midt i byen som en del af moderniseringstiltag, dykker hun nu langsomt ind i temaer som kolonitiden, spørgsmål om Grønlands fremtid og om hvilken rolle det spiller, at hun ikke kan grønlandsk. Et af hendes nyeste værker “Jeg vil garne være usynlig” samler disse perspektiver.

Nina Møller Andersen: Ordforråd og heteroglossia
Dansk har været første andetsprog i Island i mange, mange år; nu har det måtte vige pladsen for engelsk, men det islandske ordforråd er stadig påvirket af dansk. Danske ord indgår som traditionelle låneord i islandsk, men indgår de også i en slags sprogblanding (heteroglossia) i islændinges sprog i dag; i bekræftende fald i hvilket omfang og hos hvem. Det vil dette oplæg tage fat på, og det sker på opfordring af/ide fra netværkets advisory board som ved et møde i netværket 2016 netop efterlyste sprogblandinger og påvirkninger de vestnordiske sprog imellem.

I oplægget bliver der kort redegjort for Bachtins heteroglossiabegreb, og begrebet vil kort blive anvendt på autentisk eksempelmateriale.

Karen Langgård: Fremmede begreber i Grønland – låneord eller grønlandske udtryk? Nedslag i perioden 1861 til 1961
Fra Hans Egede ankom i 1721 og måtte acceptere, at han ikke mødte de nordboer han egentlig var kommet for at konvertere fra katolicismen til protestantismen, og dermed måtte acceptere at målet for hans mission var inuit, stod man i kulturmødet over for udfordringen med to kulturer og et bibeluniversers som var en hyrde- og agerbrugskultur – meget langt fra en sælfangstkultur til kajaks. Men det lykkedes for ham og hans efterfølgere. Det betyder, at der i 1861 for længst var etableret en terminologi til at klare biblens univers. Omkring 1860 var det grønlandske fangersamfund i krise, og for at få skabt en ny sammenhængskraft blev der bl. a. indført lokaldemokrati – og den grønlandske avis, hvor landets bedste mænd blandt grønlænderne skulle søge gennem avisdebat at finde frem til løsninger på samfundsproblemerne.

Mit oplæg vil se på hvilke termer der ses i avisen, som er interessant fordi den er skrevet på grønlandsk af den grønlandske redaktør og avisens grønlandske læsere. Dermed skulle den ret validt kunne vise hvad folk brugte af udtryk.

Oplægget vil lave nogle nedslag i de gamle grønlandske aviser – Atuagagdliutit fra 1861 og frem, Avangnâmioĸ fra 1913 og frem og i et par årgange af AG som er Atuagagdliutit slået sammen med Grønlandsposten (startet under 2. verdenskrig) til en tosproget avis fra 1952.

Hvilke løsningsmodeller finder man i årgangene? Sker der en udvikling i løsningsmodeller mellem 1861 og 2. verdenskrig? Efter 2. verdenskrig?

Katti Frederiken og Per Langgård: Grønlandsk sprogpolitik mellem traditionel præskription og uomgængelig deskription
Grønlandsk sprogpolitik har siden nyordningen i 1950 været karakteriseret ved en høj grad af præskription og et relativt puristisk syn på låneordsoptagelse. Denne tendens er i de senere år kommet under et stort pres bl.a. fordi grønlandsk med selvstyreloven af 2009 formelt blev et komplet og samfundsbærende sprog. Dertil kommer, at Oqaasileriffik og dermed Selvstyret har vægtet sprogteknologien højt og dermed implicit accepteret det deskriptive synspunkt, uden hvilken effektiv sprogteknologi næppe er mulig. Præsentationen vil diskutere disse tendenser i den grønlandske sprogrøgt og det grønlandske sprogteknologiske projekt og projektets potentielle konsekvenser for sprogpolitik  og sprogrøgt vil blive diskuteret.

Auður Hauksdóttir: De vestnordiske sprogs møde med dansk
I Grønland, Island og på Færøerne har der været kontakt med dansk sprog i flere århundreder. Dansk har længe været fremmedsprog i skolen, og sproget har på flere måder fungeret som færingernes, grønlændernes og islændingenes nøgle til uddannelse, karriere og til kontakt og kommunikation med omverdenen. Af flere grunde har det danske sprogs funktion dog også varieret i de tre lande. Her har geografisk beliggenhed og diverse lokale forhold haft sit at sige og også den kendsgerning, at afstanden mellem de tre lokale sprog og dansk i høj grad varierer, jf. at færøsk og islandsk begge er nordiske og nært beslægtede sprog med dansk, mens dette ikke gælder grønlandsk.

Til trods for disse interessante forhold har man kun i begrænset grad udforsket mødet med dansk i Vestnorden kontrastivt. I forelæsningen gøres der rede for en undersøgelse, som nu sættes i gang med det formål at belyse kontakten med dansk og faktisk også engelsk i de tre lande. Endvidere fortælles der om en mindre undersøgelse, en slags stikprøve, som blev foretaget blandt færøske, grønlandske og islandske skoleelver, og som havde til formål at kaste lys over kontakten med dansk i elevernes hverdag. Stikprøven (Auður Hauksdóttir 2014) giver interessante bud på forskelle og ligheder mht. kontakten med dansk i de tre sprogsamfund. I den planlagte nye undersøgelse skabes der mulighed for at gå disse forhold nærmere efter i sømmene.

Birna Arnbjörnsdóttir: Udforskning af mødet med engelsk i Vestnorden
På grund af den centrale rolle som engelsk spiller i Vestnorden er alsidige kundskaber i sproget vigtige. Forskningen viser, at den skildrede udvikling og voksende brug af engelsk

blandt de unge, ikke aldtid er ensbetydende med, at de kommer til at beherske engelsk på et højt niveau. Dette er problematisk set i lyset af den store rolle som engelsk spiller i uddannelsessammenhæng og at store engelskkundskaber er påkrævet i forbindelse med mange ervherv i Norden.

Ofte bruges engelsk til kommunikation nordboere imellem i sammenhænge, hvor der før i tiden var tradition for at kommunikere på et af de skandinaviske sprog. På længere sigt kan denne udvikling formindske nordboernes muligheder for mobilitet og integration og desuden true det nordiske sprogfællesskab. I Island, Grönland og på Færøerne vinder engelsk terræn og i flere sammenhænge bruges engelsk nu, hvor dansk før blev brug fx i uddannelses- og erhvervssammenhæng.

Selvom man ofte støder på udtalelser om den generelle sprogudvikling i Vestnorden, findes der yderst begrænset forskning at forholde sig til. Her savnes der især forsking, som tager højde for den sproglige situations kompleksitet i de tre sprogsamfund, herunder både det engelske og danske sprogs møde med lokalsprogene. Ej heller har man gjort forsøg på at kortlægge sprogsituationen bredt. I nærværende undersøgelse er formålet at undersøge situationen i sin helhed og bl.a. medtænke disse perspektiver. Således er formålet på den ene side at kortlægge den aktuelle sprogsituation i hvert af de tre lande og hvordan det står til med brugen af og mødet med dansk og engelsk. I den del, der angår mødet med engelsk i de tre sprogsamfund drages der nytte af den forskning, som Birna Arnbjörnsdóttir og Hafdís Ingvarsdóttir (2018) har stået for og angår brugen af engelsk i en islandsk kontekst.

Þórhildur Oddsdóttir: Projektet SPRoK
I oplægget gøres der rede for projektet SPRoK, som angår forskning i undervisningsmate­rialer i dansk i Island, Færøerne, Grønland, Danmark (voksne), og svensk i Finland og ele­vernes holdninger til dem. Resultaterne af projektets første faste præsenteres og det drøftes hvordan elever i udskolingen vurderede deres ”ord for ord” forståelse af en tekst. Her er det interessant, at elevernes vurderinger giver muligheder for at placere dem i forhold til niveau A2+ på den europæiske referenceramme (CEFR). Desuden gøres der rede for pro­jek­tets næste fase, som går ud på at undersøge og anlysere udvalgte undervisningsmaterialer mht. ordforråd, indhold, kulturbillede, verdensbillede og progression. Til sidst diskuteres rele­van­sen af det materiale, der bruges i dansk- og svenskundervisningen.

Time

(Friday) 13:00 - 18:00

Location

Veröld – hús Vigdísar, 2. hæð

Organizer

Vigdísarstofnun

31jan16:3018:30German movie day: Bornholmer Strasse (2014)16:30 - 18:30 Event Organized By: Vigdísarstofnun Event Type :Event

Event Details

Bornholmer Strasse (2014)
Veröld – House of Vigdís, 31 January at 16:30 

Dir: Christian Schwochow
Duration: 89 m

Trailer here

Movie Days in Veröld

Time

(Friday) 16:30 - 18:30

Organizer

Vigdísarstofnun

X