Events

Sýningin Inuit Qaujimajatuqangit: List, arkitektúr og hefðbundin þekking er afrakstur samkeppni sem haldin var meðal Inúíta á Inuit Nunangat svæðinu í Kanada, um listskreytingar fyrir nýju Kanadísku Norðurslóða Rannsóknarmiðstöðina (CHARS) í Ikaluktutiak í Kanada.

Sýningin samanstendur af fimmtíu verkum sem valin voru af innsendum tillögum og unnin eru undir yfirskriftinni Tímalaus sköpunargleði Inúíta í fortíð og nútíð, og er ætlað að varpa ljósi á samband hefðbundinnar þekkingar Inúíta við tækni og vísindi heimsins í dag.

Sýningin er haldin í samstarfi við Sendiráð Kanada á Íslandi.

Sýningin er opin alla virka daga kl. 9-5 í Veröld – húsi Vigdísar, 6.-31. janúar 2020.
Aðgangur er ókeypis.

Sækja má sýningaskrá hér 

facebook

Trommuhópurinn Munedaiko sýnir listir sínar í fyrirlestrarsalnum í Veröld – húsi Vigdísar kl. 14:00 föstudaginn 17. janúar.

Dagskrá:
– Gunnella Þorgeirsdóttir, lektor í japönsku kynnir hefðbunda japanska Taiko trommulist
– Munedaiko hópurinn kemur fram
– Stutt spjall við meðlimi Munedaiko hópsins sem svara spurningum úr sal

Aðgangur er ókeypis og ölll velkomin!

Viðburðurinn er haldinn í samstarfi Japönskudeildar Háskóla Íslands, Sendiráðs Japans og Munedaiko hópsins

facebook

Almanya – Willkommen in Deutschland

Veröld – hús Vigdísar, 17. janúar kl. 16:30 

Leikstjóri: Yasemin Samdereli

Sýningartími: 97 m

Sýnishorn úr myndinni hér

Viðburðurinn er haldinn í samstarfi við Goethe Institut.

Bíódagar í Veröld

facebook

Árleg Japanshátíð japönskudeildar Háskóla Íslands í samvinnu við Sendiráð Japans á Íslandi verður haldin í Veröld – húsi Vigdísar þann 18. janúar kl. 13:00-17:00.

Þetta árið fáum við til landsins hóp glæsilegra Taiko trommara sem munu sýna listir sínar og fjalla um listformið. Að venju verða bardagaíþróttirnar á sínum stað, fullt af upplýsingum um Japanska menningu, tækifæri til að prófa origami, Japanskt te og nammi, japönsk leikföng og að teikna manga.

facebook

Dale J. Kedwards, nýdoktor við Háskóla Íslands, heldur fyrirlesturinn From Iceland to the Moon: Iceland and the scientific study of the moon, 1634 to Apollo, 21. janúar kl. 16:30 í  fyrirlestrarsal Veraldar – húss Vigdísar. Fyrirlesturinn verður fluttur á ensku.

Um efni fyrirlestursins:
No place on Earth has loomed larger in the study of the moon than Iceland. From Johannes Kepler’s speculative description of how the Earth might look when viewed from the moon, to the Apollo moment of the 20^th century, this lecture asks what it is about Iceland that unlocks the planetary imagination.

Þriðjudagsfyrirlestrar Vigdísarstofnunar

facebook

Öndvegisverkefnið Lýðræðisleg stjórnarskrárgerð boðar til fyrirlestrar:
Lawrence Lessig, prófessor í stjórnskipunarrétti, Harvard háskóla
Fyrirlestur í Veröld, fyrirlestrasal (023)
Fimmtudaginn 23. janúar, kl. 16.00-17.30

Það sem bandaríska lýðræðiskrísan segir okkur um lýðræði allsstaðar:

Í fyrirlestrinum sýnir Lawrence Lessig fram á að lýðræðiskrísan sem geisar í Bandaríkjunum hefur minna með Bandaríkin að gera – meira með lýðræði hvar sem er í heiminum. Hann  fjallar um hvernig sú tæknikunnátta sem hefur borist um heiminn frá Bandaríkjunum sérstaklega, hefur mótað miðla – félagsmiðla jafnt sem fjölmiðla þannig að lýðræði er verulega við brugðið. Heiminn bráðvantar lýræðislegar venjur og aðferðir sem elyfa lýðræðinu að blómstra hvað sem líður stöðugu áreiti hins tæknivædda umhverfis samtímans. Í fyrirlestrinum er reynt að beina fræðilegri hugsun á þá átt.

Fyrirlesturinn verður haldinn á ensku.

facebook

Der ganz große Traum (2011)
Veröld – hús Vigdísar, 24. janúar kl. 16:30 

Leikstjóri: Sebastian Grobler
Sýningartími: 109 m

Sýnishorn úr myndinni hér

Bíódagar í Veröld

facebook

Sprog- og kulturkontakt i Vestnorden
Konference í Veröld – hús Vigdísar, Heimasvæði tungumála
Fredag den 31. januar 2020, kl. 13.00-18.00

Program

A. Litteratur – kultur

13.00−13.30        Malan Marnersdóttir, professor, Fróðskaparsetur Føryoa:
Færøske indvandrere i Danmark

13.30−14.00        Bergur Djurhus Hansen, lektor, Fróðskaparsetur Føroya:
Engelsk som æstetisk strategi

14.00−14.30        Ann-Sofie Gremaud, lektor, Islands Universitet:
„Jeg vil garne være usynlig” – dansk skam, sprog og samtidskunst i Nuuk

B. Sprog og sprogkontakt

14.30−15.00        Nina Møller Andersen, lektor, Københavns Universitet:
Ordforråd og heteroglossia

15.00−15.20    Kaffe

15.20−15.50        Karen Langgård, specialkonsulent, Grønlands Sprogsekretariat:
Fremmede begreber i Grønland – låneord eller grønlandske udtryk? Nedslag i perioden 1861 til 1961

15.50−16.20        Katti Frederiken, sekretariatschef og Per Langgård, chefkonsulent, Grønlands Sprogsekretariat:
Grønlandsk sprogpolitik mellem traditionel præskription og uomgængelig deskription

16.20−16.50        Auður Hauksdóttir, professor, Islands Universitet:
De vestnordiske sprogs møde med dansk

16.50−17.20        Birna Arnbjörnsdóttir, professor, Islands Universitet:
Udforskning af mødet med engelsk i Vestnorden

17.20−17.50        Þórhildur Oddsdóttir, adjunkt, Islands Universitet:
Projektet SPRoK

Abstrakter

Malan Marnersdóttir: Færøske indvandrere i Danmark
Siri Ranva Hjelm Jacobsens roman Ø (Lindhardt og Ringhof 2015) er en slægtsroman. Fortællerens bedsteforældre besluttede i deres ungdom at rejse til Danmark for at uddanne sig. De blev Danmark, fik børn og børnebørn og blev et eksempel på den fuldkomne integration. Romanen viser imidlertid hvordan den første generations føler det som en tung byrde, anden generation forsøger at skræve over problemerne, hvilket fører til ”dobbelt-dårlig, intetspsroget, dobbelt-alene” situation. Tredje generation høster frugten af migrationen – de behøver ikke at blive læger og jurister, så hvorfor ikke dramatiker eller fagotist? spørger fortælleren retorisk. Prisen er, at de er halvvejs hjemme, sprogligt halvdårlige og bære migrationen som en tatovering i panden, siger stolte sit navn blandt andre fremmede, men lagmælt mellem landsmænd.

Bergur Djurhus Hansen: Engelsk som æstetisk strategi
Litteraturen findes både som en multilingual virkelighed og som et monolingualt ideal og paradigme. På Færøerne er situation prekær, for hele det 20. århundrede var kendetegnet ved en bestræbelse på at få etableret en monolingual færøsk litteratur (afgrænset mod den danske). Når det endelig så ud til at lykkes, begyndte udgivelser på en blanding af engelsk og færøsk at vække opmærksomhed. Code-switching mellem færøsk og engelsk blev en æstetisk strategi for enkelte færøske digtere. Med de demografiske ændringer skrives der nu digte på engelsk med færøsk – og dansk – iblandet af digtere, der flyttet til Færøerne og hverken har dansk eller færøsk som modersmål. Færøsk/indiske Kalpana Vijayavarathan skriver fx: “Drepara mál” rópa tey / When they hear English / And try to give me a ‘mundkurv’ […]”. Ifølge Kant var det etablerede liv knyttet til orden og sandhed, det nomadiske liv til anarki og skepsis. Men det nomadiske er også multilingualt, og Glissant skriver i Poetics of relation (1997), at relationer udtrykkes multilingualt. Dette vil jeg forsøge at sige noget om.

Ann-Sofie Gremaud: “Jeg vil garne være usynlig” – dansk skam, sprog og samtidskunst i Nuuk
Den danske samtidskunstner Gudrun Hasle er ordblind og hendes værker kredser til stadighed om det ambivalente forhold til sproget: på den ene side kærligheden til dets former, alfabetet, og på den anden side den modstand, som ordblindheden skaber i skriften, da mange ikke kan forstå alt, hvad hun skriver. Hasles primære udtryksform er broderi og hun broderer møjsommeligt bogstaver, ord og sætninger i hånden. Dette medium skaber en interessant kontrast mellem det langsomme og grundige håndarbejde på den ene side og de “fejl” som igen og igen sniger sig ind i skriften. I disse år er Hasle baseret i Nuuk og mødet med det grønlandske samfund og sprog sætter aftryk i værkerne. Med udgangspunkt i boligen i Blok 9, som er en del af det omdiskuterede blokkompleks, som blev bygget midt i byen som en del af moderniseringstiltag, dykker hun nu langsomt ind i temaer som kolonitiden, spørgsmål om Grønlands fremtid og om hvilken rolle det spiller, at hun ikke kan grønlandsk. Et af hendes nyeste værker „Jeg vil garne være usynlig“ samler disse perspektiver.

Nina Møller Andersen: Ordforråd og heteroglossia
Dansk har været første andetsprog i Island i mange, mange år; nu har det måtte vige pladsen for engelsk, men det islandske ordforråd er stadig påvirket af dansk. Danske ord indgår som traditionelle låneord i islandsk, men indgår de også i en slags sprogblanding (heteroglossia) i islændinges sprog i dag; i bekræftende fald i hvilket omfang og hos hvem. Det vil dette oplæg tage fat på, og det sker på opfordring af/ide fra netværkets advisory board som ved et møde i netværket 2016 netop efterlyste sprogblandinger og påvirkninger de vestnordiske sprog imellem.

I oplægget bliver der kort redegjort for Bachtins heteroglossiabegreb, og begrebet vil kort blive anvendt på autentisk eksempelmateriale.

Karen Langgård: Fremmede begreber i Grønland – låneord eller grønlandske udtryk? Nedslag i perioden 1861 til 1961
Fra Hans Egede ankom i 1721 og måtte acceptere, at han ikke mødte de nordboer han egentlig var kommet for at konvertere fra katolicismen til protestantismen, og dermed måtte acceptere at målet for hans mission var inuit, stod man i kulturmødet over for udfordringen med to kulturer og et bibeluniversers som var en hyrde- og agerbrugskultur – meget langt fra en sælfangstkultur til kajaks. Men det lykkedes for ham og hans efterfølgere. Det betyder, at der i 1861 for længst var etableret en terminologi til at klare biblens univers. Omkring 1860 var det grønlandske fangersamfund i krise, og for at få skabt en ny sammenhængskraft blev der bl. a. indført lokaldemokrati – og den grønlandske avis, hvor landets bedste mænd blandt grønlænderne skulle søge gennem avisdebat at finde frem til løsninger på samfundsproblemerne.

Mit oplæg vil se på hvilke termer der ses i avisen, som er interessant fordi den er skrevet på grønlandsk af den grønlandske redaktør og avisens grønlandske læsere. Dermed skulle den ret validt kunne vise hvad folk brugte af udtryk.

Oplægget vil lave nogle nedslag i de gamle grønlandske aviser – Atuagagdliutit fra 1861 og frem, Avangnâmioĸ fra 1913 og frem og i et par årgange af AG som er Atuagagdliutit slået sammen med Grønlandsposten (startet under 2. verdenskrig) til en tosproget avis fra 1952.

Hvilke løsningsmodeller finder man i årgangene? Sker der en udvikling i løsningsmodeller mellem 1861 og 2. verdenskrig? Efter 2. verdenskrig?

Katti Frederiken og Per Langgård: Grønlandsk sprogpolitik mellem traditionel præskription og uomgængelig deskription
Grønlandsk sprogpolitik har siden nyordningen i 1950 været karakteriseret ved en høj grad af præskription og et relativt puristisk syn på låneordsoptagelse. Denne tendens er i de senere år kommet under et stort pres bl.a. fordi grønlandsk med selvstyreloven af 2009 formelt blev et komplet og samfundsbærende sprog. Dertil kommer, at Oqaasileriffik og dermed Selvstyret har vægtet sprogteknologien højt og dermed implicit accepteret det deskriptive synspunkt, uden hvilken effektiv sprogteknologi næppe er mulig. Præsentationen vil diskutere disse tendenser i den grønlandske sprogrøgt og det grønlandske sprogteknologiske projekt og projektets potentielle konsekvenser for sprogpolitik  og sprogrøgt vil blive diskuteret.

Auður Hauksdóttir: De vestnordiske sprogs møde med dansk
I Grønland, Island og på Færøerne har der været kontakt med dansk sprog i flere århundreder. Dansk har længe været fremmedsprog i skolen, og sproget har på flere måder fungeret som færingernes, grønlændernes og islændingenes nøgle til uddannelse, karriere og til kontakt og kommunikation med omverdenen. Af flere grunde har det danske sprogs funktion dog også varieret i de tre lande. Her har geografisk beliggenhed og diverse lokale forhold haft sit at sige og også den kendsgerning, at afstanden mellem de tre lokale sprog og dansk i høj grad varierer, jf. at færøsk og islandsk begge er nordiske og nært beslægtede sprog med dansk, mens dette ikke gælder grønlandsk.

Til trods for disse interessante forhold har man kun i begrænset grad udforsket mødet med dansk i Vestnorden kontrastivt. I forelæsningen gøres der rede for en undersøgelse, som nu sættes i gang med det formål at belyse kontakten med dansk og faktisk også engelsk i de tre lande. Endvidere fortælles der om en mindre undersøgelse, en slags stikprøve, som blev foretaget blandt færøske, grønlandske og islandske skoleelver, og som havde til formål at kaste lys over kontakten med dansk i elevernes hverdag. Stikprøven (Auður Hauksdóttir 2014) giver interessante bud på forskelle og ligheder mht. kontakten med dansk i de tre sprogsamfund. I den planlagte nye undersøgelse skabes der mulighed for at gå disse forhold nærmere efter i sømmene.

Birna Arnbjörnsdóttir: Udforskning af mødet med engelsk i Vestnorden
På grund af den centrale rolle som engelsk spiller i Vestnorden er alsidige kundskaber i sproget vigtige. Forskningen viser, at den skildrede udvikling og voksende brug af engelsk

blandt de unge, ikke aldtid er ensbetydende med, at de kommer til at beherske engelsk på et højt niveau. Dette er problematisk set i lyset af den store rolle som engelsk spiller i uddannelsessammenhæng og at store engelskkundskaber er påkrævet i forbindelse med mange ervherv i Norden.

Ofte bruges engelsk til kommunikation nordboere imellem i sammenhænge, hvor der før i tiden var tradition for at kommunikere på et af de skandinaviske sprog. På længere sigt kan denne udvikling formindske nordboernes muligheder for mobilitet og integration og desuden true det nordiske sprogfællesskab. I Island, Grönland og på Færøerne vinder engelsk terræn og i flere sammenhænge bruges engelsk nu, hvor dansk før blev brug fx i uddannelses- og erhvervssammenhæng.

Selvom man ofte støder på udtalelser om den generelle sprogudvikling i Vestnorden, findes der yderst begrænset forskning at forholde sig til. Her savnes der især forsking, som tager højde for den sproglige situations kompleksitet i de tre sprogsamfund, herunder både det engelske og danske sprogs møde med lokalsprogene. Ej heller har man gjort forsøg på at kortlægge sprogsituationen bredt. I nærværende undersøgelse er formålet at undersøge situationen i sin helhed og bl.a. medtænke disse perspektiver. Således er formålet på den ene side at kortlægge den aktuelle sprogsituation i hvert af de tre lande og hvordan det står til med brugen af og mødet med dansk og engelsk. I den del, der angår mødet med engelsk i de tre sprogsamfund drages der nytte af den forskning, som Birna Arnbjörnsdóttir og Hafdís Ingvarsdóttir (2018) har stået for og angår brugen af engelsk i en islandsk kontekst.

Þórhildur Oddsdóttir: Projektet SPRoK
I oplægget gøres der rede for projektet SPRoK, som angår forskning i undervisningsmate­rialer i dansk i Island, Færøerne, Grønland, Danmark (voksne), og svensk i Finland og ele­vernes holdninger til dem. Resultaterne af projektets første faste præsenteres og det drøftes hvordan elever i udskolingen vurderede deres ”ord for ord” forståelse af en tekst. Her er det interessant, at elevernes vurderinger giver muligheder for at placere dem i forhold til niveau A2+ på den europæiske referenceramme (CEFR). Desuden gøres der rede for pro­jek­tets næste fase, som går ud på at undersøge og anlysere udvalgte undervisningsmaterialer mht. ordforråd, indhold, kulturbillede, verdensbillede og progression. Til sidst diskuteres rele­van­sen af det materiale, der bruges i dansk- og svenskundervisningen.

facebook

Bornholmer Strasse (2014)
Veröld – hús Vigdísar, 31. janúar kl. 16:30 

Leikstjóri: Christian Schwochow
Sýningartími: 89 m

Sýnishorn úr myndinni hér

Bíódagar í Veröld

facebook