Vestnorræni dagurinn: Staða móðurmálsins og áhrif dönsku og ensku á vestnorræna svæðinu

Á málþinginu verður fjallað um tengsl íslensku, færeysku, grænlensku og norsku við dönsku og ensku og varpað ljósi á stöðu tungumálanna í samtímanum. Kynnt verður til sögunnar nýtt fræðirit um tungumál og menningu á vestnorræna svæðinu, sem ber heitið Sprog- og kulturkontakt i Vestnorden. Om det færøske, grønlandske, islandske og norske sprogs møde med dansk. Jafnframt verður fjallað um nýjar rannsóknir á tungumálatengslum og þróun tungumála á vestnorræna svæðinu. Málþingið fer fram í Veröld – húsi Vigdísar föstudaginn 22. september kl. 15.30-17.30.

Að málþinginu loknu verður haldið í Norræna húsið þar sem dagskráin hefst kl. 18.00 með stuttu ávarpi. Að því loknu flytur vísnasöngkonan Þorgerður Ása nokkur vestnorræn lög í bland við eigið efni. Hún nam vísnasöng og gítarleik við Norræna lýðhásskólan í Kungälv í Svíþjóð og djasssöng í tónlistarskóla FÍH og hefur komið víða fram á tónleikum bæði hérlendis og á Norðurlöndunum.

Málþingið fer fram á dönsku. Öll velkomin.

Ved seminaret bliver forholdet mellem islandsk, færøsk, grønlandsk, norsk på den ene side og dansk og engelsk på den anden side diskuteret og sprogenes aktuelle tilstand bliver belyst. Ved denne lejlighed bliver en nyudgivet fagbog om sprog og kultur i Vestnorden med titlen Sprog- og kulturkontakt i Vestnorden. Om det færøske, grønlandske, islandske og norske sprogs møde med dansk præsenteret. Endvidere kan man stifte bekendtskab med ny forskning om sprogrelationer og udvikling af sprog i Vestnorden.

Dagskrá

Lag på lag i byen: fra latin til multietnolekt. Agnete Nesse prófessor við Háskólann í Bergen. 

Á ranguni (á röngunni)/på vrangen, inside/out. Ændringer i forholdet mellem det færøske, danske og engelske sprogs status og funktion i det færøske uddannelsessystem og samfund, herunder i ny færøsk litteratur, i det 21. århundrede. Bergur D. Hansen lektor og deildarforseti við Fróðskaparsetur Færeyja. 

Sproglige forhold i Island med henblik på modersmål og fremmedsprog. Þórhildur Oddsdóttir aðjúnkt emeritus við Háskóla Íslands. 

Grønlandsk, dansk og engelsk inden for skolesystemet og andre uddannelser i Grønland, set fra de unges perspektiv. Nitta Lyberth-Mørch, aðjúnkt við Háskóla Grænlands. 

Boðið verður upp á léttar veitingar í Norræna húsinu kl 18.00. Haldið verður stutt ávarp og Þorgerður Ása Aðalsteinsdóttir flytur nokkur norræn lög.

Kynnir: Gísli Magnússon prófessor

Nánar um erindin

Agnete Nesse
Når ulike språk og dialekter møtes over lang tid, noe som er vanlig i byer, skjer både generelle og spesifikke forandringer av den lokale dialekt. De generelle handler om forenklinger av grammatikken, og nyansering av ordforrådet. De spesifikke forandringene er knyttet direkte til de møtende språkene.

I foredraget settes der fokus på norske forhold, og særlig de kontaktsituasjonene som har forekommet i Bergen i løpet av byens lange historie. Hanseatenes middelnedertysk og dansk står naturlig nok i en særstilling, men det er også viktig å ta med innflyttere fra bygdene og fra andre verdensdeler når helheten skal vurderes.

Bergur D. Hansen
I færøsk sprogpolitik i det 20. århundrede var afgræsningen mod dansk afgørende. I det 21. århundrede er man blevet opmærksom på den stigende indflydelse fra engelsk både i uddannelsessystemet og i samfundet generelt. Dansk er stadig det første fremmedsprog i folkeskolen, men undersøgelser viser, at interessen for dansk blandt eleverne er aftagende, og at de fleste ville foretrække engelsk som første fremmedsprog. I de færøske gymnasier er dansk valgfag. Færøske forskere skriver gennemgående deres artikler på engelsk (ca. 90% i antal publikationer), kun enkelte publicerer på færøsk eller andre sprog, herunder dansk (ca. 10 %). Et af argumenterne for at bevare dansk som et af de centrale fag i det færøske uddannelsessystem er, at det bygger bro til Norden. Derudover peger man på, at en stor del af den færøske ungdom rejser til Danmark for at studere. Men engelsk er generelt i fremmarch både i status/prestige og som kommunikationsmiddel. Færøsk litteratur var i begyndelsen af det 20. århundrede skrevet på både dansk og færøsk, fra midten af århundredet på færøsk. Dermed havde man nået det efterstræbte ensprogede/monolinguale ideal. Nu forekommer og bruges engelsk på forskellig vis i nyere færøsk litteratur.

Þórhildur Oddsdóttir
I den islandske grundskole har eleverne islandsk som obligatorisk fag fra 1. til 10. klasse. De to obligatoriske fremmedsprog, engelsk og dansk, har eleverne ifølge den offentlige læseplanen hhv. fra 5. klasse og 7. klasse. Engelsk har haft stor fremgang i den vestlige verden, hvilket har påvirket islandsk sprog og samfund til en vis grad.

Dansk er et vigtigt sprog at beherske i Island. Mange unge rejser til Danmark (Norge, Sverige) for at søge uddannelser de ikke kan vælge her i Island. Det nordiske samarbejde på mange områder bliver ikke mindre vigtigt i fremtiden.

Unge har forskellige forhold til disse tre sprog i og uden for skolen og i oplægget bliver gjort forsøg på at afklare disse forhold i skolesammenhæng. Hvorfor står tingene til som de gør? – Og kan der gøres noget for at ændre på situationen?

Nitta Lyberth-Mørch
I folkeskolen og i uddannelser i Kalaallit Nunaat/Gr­ønland, bruges sprogene grønlandsk, dansk og engelsk. Grønlandsk og dansk har i mange år været de primære sprog inden for uddannelsessystemet, men i de sidste år er grønlandsk og engelsk blevet de foretrukne sprog hos mange unge grønlændere. Mange unge er begyndt at tale engelsk med deres venner, og det er ikke ualmindeligt at unge foretrækker at tale engelsk i stedet for dansk med deres dansksprogede venner. I oplægget fokuseres der på de unge grønlænderes sproglige situation i uddannelsessammenhæng og de aktuelle sproglige forhold i Grønland drøftes, især de unges holdninger til henholdsvis modersmålet, dansk og engelsk.

facebook